‘Zanka’ i modvind hos Fenerbahce

Den danske landsholdsspiller, Mathias ‘Zanka’ Jørgensen, spiller til dagligt for den tyrkiske storklub, Fenerbahce. Dog er ‘Zanka’ og resten af spillerne kommet noget i modvind. Det skete efter, at de trak en t-shirt over hovedet, hvor man hyldede det tyrkiske militær.

Følgerne af hændelsen

Netop danskeren har stået til ansvar for stor kritik, som slet ikke kommer som en overraskelse for forsvarsspilleren. 





– Selvfølgelig har det været svært at forholde sig til, fordi man er genstand for en masse kritik og meninger. Omvendt så har jeg været vant til det gennem en masse år, så der er ikke rigtig noget nyt i det, udtaler ‘Zanka til TV2 Sport. 

Fenerbahce-spilleren fastslår samtidig, at netop debatten der indebærer sport og politik, er sundt at tage op. Der er nemlig stor forskel på, hvad der er rigtigt her i Danmark, og hvad der er rigtigt i andre kulturer. 

– Der har også været tilfælde, især i Danmark, hvor vi har brugt det til ting, som vi synes, er ekstremt gode. Og det har jeg selv stået på mål for, når vi for eksempel har stået sammen mod ting som racisme og homofobi. Og det er jo også en form for politik i sport, slutter ‘Zanka af med. 

Kaptajnen er klar i tonen

Landsholdskaptajn, Simon Kjær, har selv optrådt i Fenerbahce-trøjen, så han forstår godt situationen. Dog fastslår anføreren, at det i hans optik er forkert at blande fodbold og politik. Men ‘Zanka’ er en stor dreng, som godt ved, hvordan han skal agere i sådanne situationer, afslutter Simon Kjær med.

– Det var i min verden også forkert dengang, der blev sat spørgsmålstegn ved, om man skulle tage til et VM i Rusland. Du kan ikke blande de to ting. Folk skal snakke politik, og så skal vi koncentrere os om at spille fodbold, siger Kjær til TV 2 SPORT.

Læs også: Dagens Kamp: Der Klassiker

Kommentarer er lukket