Hvem er Lasse Drescher?

Jeg er en 20-årig gut, som har mange drømme og visioner i livet. Jeg har gennem flere år opbygget en stor tro, målrettethed og bevidsthed om, hvad det er jeg vil opnå. Jeg arbejder hver dag på at udvikle mig, men også på at blive en bedre version af mig selv. Det føler jeg er den måde, hvorpå jeg bygger videre på mig selv, men også på min egen fremtid. 
– Herunder billedet af mig, vil du kunne læse mere om mine tre største interesser/passioner.

Fodbold

Jeg har helt grundlæggende en kæmpe passion og interesse i fodbold. Det hænger sammen med, at jeg som barn spillede en del fodbold. Passionen startede nemlig da jeg var yngre, og den har fulgt mig lige siden. Min største drøm er, at jeg kan leve af at se fodbold og nyde det som ekspert eller kommentator. Jeg holder med Manchester United, hvilket jeg har gjort så længe jeg kan huske, men det er desværre en hård tid lige nu for os United-fans, men det skal nok vende! 

Træning og sundhed

Træning er også noget, som jeg investerer rigtig meget tid i. Jeg træner selv meget, men jeg prøver også løbende og blive klogere. Jeg har ikke som sådan nogle intentioner om, at jeg skal arbejde indenfor træningsmiljøet, men det er bestemt et område, som jeg har stor interesse i. Det er dog ikke kun træningen i sig selv, men den generelle sundhed. Det er kliché-agtigt at sige, men sundhed er bare noget, som skal prioriteres højt.

Selvudvikling

Den sidste store interesse jeg har er selvudvikling. Det kan lyde meget spøjst og overfladisk, men det er faktisk noget, som mange flere bør fokusere på. Det handler om, at du skal finde ud af, hvad det er du vil. Du skal kunne fokuserer på, at du bliver glad for det du laver. Det er vigtigt, at du eliminerer og dropper alle de forkerte tanker: Hvad tænker andre om mig? Hvad hvis det bliver en fiasko? Hvad hvis jeg ikke kan? – Det er altsammen noget, som man skal eliminere fuldkommen. Du skal undgå, at du vil stå i fremtiden og tænke tilbage og fortryde, at du ikke lige tog springet. Du skal leve livet, så du nyder hvert eneste øjeblik, men du må ikke stå tilbage med en følelse af, at du fortryder noget du aldrig fik gjort. Jo før du springer ud i udfordringer, som virker svære og skræmmende, desto hurtigere bliver du bedre til at springe ud i alt muligt forskelligt.